Tid: 14. oktober 2010, fra kl.13.00-17.00
Sted: Snitker & Co., Bredgade 23A, 2 tv.
Pris: 1400,- kr
Tilmeldingsfrist: 1. oktober
På dette kursus arbejder vi intensivt med personas. Du får både indsigt i teorien bag ved personas-begrebet og via øvelser får du praktisk erfaring med at sammenstykke en persona. Alt sammen på kun 4 intensive timer!
Personas er repræsentationer af brugerne, der udspringer af analyse og data fra dine målgrupper. Mennesker relaterer sig til andre mennesker og ikke til segmenter. Essensen er at få et ansigt på dem, som du laver dit produkt eller services til - og dem du kommunikerer til. Dine personas har historier, vaner, præferencer og meninger om din virksomhed og dine produkter – fuldstændig ligesom mennesker.
Men hvordan kommer man i gang med at skabe personas? Hvordan er processen? Hvad skal man helt konkret gøre? Hos Snitker & Co. arbejder vi med en 10 skridts model, der dækker hele processen fra data til scenarier. På kurset introduceres du til modellen og prøver selv at tage nogle skridt.
Tilmelding nødvendig til el@snitker.com